#01
IBX NEWSLETTER
MARCH 2008 | http://www.ibx.dk/
Vis nyhedsbrevet i din webbrowser
 
Et ord fra redaktøren
  Indhold
 
Indkøbs store indflydelse
Leif Bohlin, CEO IBX Group

Da jeg kiggede i min kalender i dag, gik det op for mig, at jeg i mine første 30 dage som CEO har brugt næsten 150 timer på møder. Nogle vil måske mene, at det er en meget lidt produktiv måde at tilbringe tiden på, men det er jeg nu ikke enig i. Jeg har brugt næsten 5 timer hver dag på at møde kunder, kundeemner, IBX' ledelse og naturligvis medarbejderne hos IBX. Jeg har tænkt mig at fortsætte i samme spor og lytte til markedet med henblik på at udvikle vores strategier. Hvis du har spørgsmål angående IBX, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Det har været 30 spændende dage, mildest talt, og jeg er fyldt med entusiasme, når jeg ser på fremtiden. Den nye Managed Sourcing-tjeneste, som er blevet lanceret denne vinter, er i fuld gang og ser lovende ud. Tjenesten aflaster indkøbsafdelinger, så de kan koncentrere sig endnu mere om strategiske kategorier og alligevel fastholde fokus på pris og kvalitet inden for ikke-strategiske kategorier. Skanskas historie om transformation af indkøb i byggebranchen understreger vigtigheden af indkøb, og hvordan det kan transformere en hel virksomhed.

Indkøb er et meget kraftfuldt værktøj. Vi glemmer nogle gange, at vi – som indkøbere – har ansvar for ca. 40% af verdens samlede forretningsmæssige omsætning – det svarer til utrolige 25.752 billioner USD*. Vores valg og handlinger har ikke kun en væsentlig indvirkning på vores virksomheder, men også på udviklingen inden for erhvervsliv og miljø på globalt plan. Jeg er virkelig begejstret – og ydmyg – over at være del af en så fantastisk udfordring (og mulighed), og her efter endnu et stærkt år for IBX ved jeg, at IBX vil være en væsentlig del af transformationen af indkøb i fremtiden.

I de kommende måneder vil jeg fortsætte med at møde mennesker, der på den ene eller den anden måde interagerer med IBX, og jeg er sikker på, at input fra nogle af disse møder vil ende som artikler i dette nyhedsbrev. Jeg håber, at du vil nyde dem lige så meget, som jeg gør.

Leif Bohlin, CEO, IBX Group AB

* BNP for 2007 var 64.379 bio. USD baseret på tal fra Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og CIA World Factbooknager, IBX Group AB
» Fem minutter med Leif Bohlin

IBX Supplier Integration bringer kunde og leverandør tættere sammen
Kim Overgaard, Key Account Manager, IBX Denmark
Ordrer, der tikker ind på faxen, og som efterfølgende manuelt skal tastes ind i ordresystemet hører for rigtig mange IBX leverandører fortiden til. IBX Supplier Integration effektiviserer grænsefladen mellem leverandøren og deres købende kunder.  
» Klik her for at læse mere om IBX Supplier Integration  

Salg af eProcurement til din organisation  
Mads Fischer, Sales Manager, IBX Denmark
Et af de største problemer for indkøbsorganisationer er, hvordan de realiserer besparelserne. Visualisering og markedsføring af virksomhedskontrakter er en af de største udfordringer for indkøbsfunktionerne i dag.
Jeg tror, vi alle kan blive enige om, at succes inden for operationelt indkøb handler meget om at få de eksisterende aftaler brugt i organisationen. Så lad os se på det som en salgsproces.
» Klik her for at se hvordan  

IBX præsenterer Managed Sourcing
Robin Titus, Product Manager, IBX Group AB

Når det gælder indkøb inden for ikke-strategiske kategorier, fravælger mange virksomheder ganske enkelt strategiske indkøb pga. kategoriernes ikke-strategiske karakter. Dette betyder, at en væsentlig andel af virksomhedernes indkøb ikke foretages strategisk. IBX præsenterer nu IBX Managed Sourcing, en outsourcing-tjeneste beregnet til ikke-strategiske kategorier.

Med vores omfattende erfaring inden for strategisk indkøb samt dybdegående kendskab til leverandørmarkedet sikrer Managed Sourcing, at du kan få markedspriser i kategorier, der ikke tidligere har været omfattet af strategisk indkøb, og at kontrakterne implementeres i e-procurement-løsningen. IBX administrerer også det fortsatte forretningsmæssige forhold til leverandøren.

"Den nye tjeneste giver vores kunder mulighed for at aflaste deres indkøbsafdeling, så den ikke skal stå for indkøb af ikke-strategiske kategorier, og det hjælper dem til at koncentrere sig om de centrale strategiske indkøb", siger Robin Titus, Product Manager, IBX Group AB.

» Klik her for at finde ud af hvordan

En succeshistorie om effektivt indkøb: Skanska  
Sandra Petersson, Project manager, Skanska’s Effect program
"IBX har været vores partner gennem en omfattende transformation. De har ikke blot leveret værktøjerne - deres konsulenter har også bidraget på et strategisk niveau", fortæller Sandra Petersson, projektleder for Skanskas Effect-program.
Læs hele denne succeshistorie om effektivt indkøb: Taking control of purchasing in the construction industry
 
» Download artiklen som pdf her (på engelsk)

Arrangementer med fokus på indkøb i foråret 2008
I foråret 2008 vil IBX – som sædvanligt – deltage ved de mest prestigefyldte indkøbsbegivenheder rundt om i hele Europa. Vi begynder vores konferencesæson i Amsterdam med ProcureCon Indirect, og vi deltager ved både ELP Forum i London og e_procure and supply i Nürnberg.

ProcureCon Indirect, 14.-16. april 2008, Amsterdam, Holland
ProcureCon Indirect er den eneste europæiske begivenhed, der er specifikt rettet mod ansatte inden for indirekte indkøb. Ved ProcureCon Indirect 2008 kan de besøgende høre, hvordan de bliver en del af denne dynamiske bølge af strategisk organisationsudvikling og bliver førende - og hvordan de holder trit med næste strategiske trin inden for indirekte indkøb. Arrangementet vil omhandle centrale områder og fremvise de mest banebrydende eksempler på indirekte indkøb.
» wbr.co.uk/ProcureconIndirect/

ELP Forum 22. maj 2008 – London
Det ottende halvårlige European Leaders In Procurement Forum finder sted i London, England, den 22. maj 2008 ved Lord's Cricket Ground. Temaet for konferencen er Procurement in the fast lane: "Driving next generation strategy for improved business performance".
» europeanleaders.net/events/forums/london2008/

e_procure and supply 2008, Nürnberg, Tyskland
Med næsten 3.600 besøgende fra især tysktalende lande er den årlige e_procure and supply udstilling og kongres i Nürnberg den førende informationskilde, når det gælder software og tjenester til effektivt indkøb i Tyskland.
» e-procure.de


 
» IBX Supplier Integration bringer kunde og leverandør tættere sammen
» Salg af eProcurement til din organisation
» IBX præsenterer Managed Sourcing
» En succeshistorie om effektivt indkøb: Skanska
» Arrangementer med fokus på indkøb i foråret 2008
   
IBX Nyhedsbrev
Send et tip om IBX Nyhedsbrev. Modtageren vil få tilsendt en e-mail med webadressen på tilmeldingssiden.

IBX’s nyhedsbrev - som er et forum for effektivisering
af indkøb, indkøbskundskaber samt nyheder fra IBX.

» Læs mere på IBX’s hjemmeside" name=text>E-mailadressen til den du vil sende et tip:

   
Efficient Purchasing

» Klik her for gratis abonnement på Efficient Purchasing
 
   
IBX Source

IBX Source udstyrer indkøbsorganisationer med de værktøjer, metoder og strategier, der er nødvendige for at etablere en højtydende indkøbsorganisation.
» Klik her for IBX Source (pdf)
 
       
Redaktøren for den danske udgave af  nyhedsbrevet er Mads Fischer. Har du synspunkter eller ideer til indholdet, er du velkommen til at kontakte Mads Fischer på følgende e-mail adresse mads.fischer@ibx.dk eller +45 29 99 68 52.

Dette nyhedsbrev er sendt til følgende adresse #curemail#.

Ønsker du ikke at modtage dette nyhedsbrev - klik her
IBX er Europas førende udbyder af services og løsninger til effektivt indkøb. IBX hjælper virksomheder og organisationer med at generere store besparelser ved at forbedre forhandlings-, afkalds- og fakturafunktionerne. IBX tjenester - og løsningsudbud omfatter IBX Strategy, IBX Source, IBX Procure, IBX Pay samt IBX Supplier Network. IBX har kontorer i Stockholm (hovedkvarter), København, Frankfurt, Helsinki, Oxford, Paris og Oslo.
http://www.ibxeurope.com/