Strategien giver overblik over virksomhedens besparelsespotentiale
Interview med Björn Stenecker, der igennem flere år har været med til at klarlægge eSourcing strategien for en lang række globale og førerende virksomheder. Han fortæller her om hvorfor strategiarbejdet er så vigtigt.
Oplever du en tendens til at flere af jeres kunder vil have det strategiske fundament på plads inden de implementerer en eSourcing løsning fra IBX?
Situationen er den i dag at kun få kunder har en velfunderet strategi for deres e-sourcing. De fleste mangler ganske enkelt både værktøjer og viden internt i virksomheden til selv at kunne lægge en egentlig strategi for deres e-sourcing. Vi synes derfor det er positivt, at vi nu kan spore en klar tendens til, at flere af vores kunder er ved at få øjnene op for, at de har brug for hjælp til deres strategiafklaring, og vi oplever bl.a. at flere gerne vil have lavet spendanalyser.
Hvad kan en virksomhed typisk få ud af at rådføre sig med IBX vedr. deres e-sourcing strategi?
Når vi skal rådgive virksomheder i forhold til deres fremtidige handels- og leverandørløsninger, tager vi altid udgangspunkt i fem vigtige parametre omkring virksomheden - strategi, processer, organisation/HR, performance og teknologi. Ud fra disse fem parametre danner vi os et billede af den situation, som virksomheden kommer fra. Først når vi har det billede på plads, kan vi begynde at forholde os til, i hvilken retning virksomheden skal bevæge sig fremover. Så kan vi begynde at skabe en effektiv organisation, der fokuserer på de rigtige ting.
Har du et konkret eksempel på en virksomhed, som har valgt at arbejde strategisk med deres e-sourcing løsninger, og hvad er der kommet ud af det?
IBX har netop gennemført en meget interessant value assessment analyse samt en spendanalyse for en førende virksomhed indenfor luftfartindustrien. Med denne analyse kan man sige, at vi har taget temperaturen på virksomheden og har fået et klart billede af dens nuværende tilstand i relation til de fem parametre. Når vi foretager en spendanalyse får vi et klart overblik over virksomhedens besparelsespotentiale set ud fra et leverandør, indkøbs- og faktureringsperspektiv. Med udgangspunkt i det billede kan vi så lægge en plan for, hvordan kunden bedst muligt udnytter sit besparelsespotentiale, lige såvel som vi kan give en klar indikation af, hvad det vil tage i tid at nå dertil.
Hvad kræver det typisk af kunden, for at kunne komme i gang med strategiarbejdet?
For at vi bedst muligt kan tage temperaturen på virksomheden, vil det kræve, at vi gennemfører en todags workshop med deltagelse af både CFO, CPO og andre relevante nøglepersoner indenfor indkøb. Herefter vil det tage os et par uger, før vi har et fuldt kalkuleret overblik over virksomhedens situation, hvilken retning den skal bevæge sig, hvad der vil komme ud af det bl.a. i form af besparelser, og sidst men ikke mindst hvordan vi skal nå dertil.
Er det efter din mening et succeskriterium for en god e-sourcing løsning at den tager sit udgangspunkt i en egentlig og veldefineret strategi?
Det er nødvendigt, at man har en initial strategi, som man arbejder efter, og så er det vigtigt, at man kontinuerligt reviderer den og sørger for at opdatere den i forhold til de erfaringer, man gør sig undervejs i arbejdet med e-sourcing. Ofte vil man opleve, at man skal arbejde med e-sourcing i et års tid for at få noget viden om det, og derefter er man langt bedre klædt på til at udvikle på sin strategi. Men strategiarbejdet er et vigtigt succeskriterium for at sikre, at man til fulde udnytter sit besparelsespotentiale. Der vil altid være penge at spare med e-sourcing, men som jeg ser det, handler det jo om at opnå besparelser på alle potentielle parametre. Det er altid godt, hvis man kan opnå besparelser ved at effektivisere sine indkøbsprocesser, men sæt nu der også er store besparelser at hente ved at optimere sine faktureringsprocesser. Den viden og det overblik kan man opnå ved fx at igangsætte en spendanalyse.
|